Kragehuller på golfbanen – Hvad gør jeg?
Lempelse uden straf for dyrehuller.
Før kunne man kun få lempelse med frit drop, hvis et dyrehul var lavet af et gravende dyr.
Sådan er det ikke længere. Det blev lavet om ved den seneste store regelændring , så der er lempelse med frit drop fra alle typer dyrehuller. Hullet og det, der er blevet gravet op er et unormalt baneforhold.
Dette gælder således også de huller og det der er blevet gravet op, som krager og skader laver, for at komme ned til de lækre larver der lever lige under græsset.
Hvis bolden eller din stance er i et unormalt baneforhold (fx dyrehul) i det generelle område (hele golfbanen med undtagelse af strafområder og bunkers), så må man tage lempelse uden straf. Nærmeste punkt for lempelse, en køllelængde, ikke nærmere hullet.
