KONGEGOLF STARTER 1 . MAJ

Mens vi i spænding venter på sæsonstarten, så har det været muligt at tilmelde sig det meget populære Kongegolf i noget tid.

For dem som ikke ved, hvad Kongegolf er, kommer her en kort beskrivelse og meget mere info kan findes ved at klikke på dette link.

Formålet med Kongegolf er, at styrke klubberne internt og eksternt blandt andet ved at tilbyde medlemmerne af de fire klubber en række fordele, som gør det attraktivt at være medlem i klubberne.

I 2018 skabte vi en fritspilsordning for fuldtidsmedlemmerne i de fire klubber. Det blev en stor succes med op imod 1.200 deltagere. Siden er der kommet en greenfeeordning til og senest billigdage i klubbernes restauranter. Vi fortsætter og udbygger successen i 2023.

For dig som medlem betyder det, at du i perioden 1. maj til 31.oktober kan spille KVIT OG FRIT i alle 4 klubber ved at betale et engangsbeløb på KUN 750 DKK

Så har du ikke allerede tilmeldt dig, så kan du gøre det ved at klikke på nedenstående link og dermed sikre dig adgang til hele 4 golfklubber i størstedelen af sæsonen. 

NB: Har du allerede tilmeldt dig, så skal du selvfølgelig ikke gøre noget. 

KLIK HER FOR TILMELDING

De bedste hilsner

Hornbæk Golfklub