Kære medlemmer

Der er givetvis ikke mange golfspillere, som ikke i øjeblikket glæder sig utroligt meget til at snart få græs under fødderne og komme ud på banen og slå de første bolde.

Klubbens medlemmer er ingen undtagelse.

Vinteren har som alle ved været særdeles udfordrende og det har været mere en almindeligt svært for vores greenkeeper team, at komme i gang med den helt nødvendige forberedelse af banen. Indtil for meget kort tid siden var det ikke tænkeligt med en baneåbning før end i april måned. Dette er stadigvæk et muligt scenarie, men der arbejdes dog også hårdt for, at banen måske kan blive klar tidligere. Og det tidspunkt er torsdag, den 28. marts som er påskens første dag. Samme dag som også vores Proshop og Bistro 19 åbner for sæsonen.

Vejrsituationen ændre sig næsten dagligt og det som virkelig kan skabe udfordringer er, hvis nattenfrosten kommer tilbage og vi ikke får dagtemperaturer der er fortrinsvis høje , således at græsset kan vokse.

Søren og hele hans team arbejder benhårdt for, at dette kan lykkes og vi forventer at kunne melde noget mere ud tirsdag den 26/3 omkring åbningen.

Det er muligt at booke tider i Golfbox, fra den 28/3 som kan være første mulige åbningsdag. Såfremt det ikke bliver denne dag, vil tiderne blive slettet.

Vi glæder os til at se alle til en forhåbentlig snarlig sæsonstart.