“Man bli’r så glad, når solen skinner” er der et gammelt ordsprog der hedder.
Men endnu gladere bliver vi i Hornbæk Golfklub, når vi fra en trofast gæst gennem MANGE år, får nedenstående besked tilsendt.
”APMM Sommergolf har spillet sin årlige golf turnering på Hornbæk GK siden klubbens start, og vi er fortsat meget begejstret for såvel klubben, banen og restaurantens evne til at imødekomme vores ønsker.
I 2021 har klubben vist et nyt niveau af service og begejstring for at hjælpe os med at skabe en herlig golf dag, og vi ser frem til at udvikle nye ideer i årene fremover.
Restaurant Rolf bød ind med en flot menu og at kunne omfavne mange deltagere på en gang – det er glædeligt og skaber ro – og derfor er det vores fornøjelse at anbefale Hornbæk GK.”
Dagen var særdeles udfordret af vejguderne, som sendte voldsomme regnskyld ned over anlægget, men vores greenkeeperstab med Søren i spidsen, beviste bare endnu engang, hvorfor vi har en af Sjællands bedste baner og knoklede til sidste minut inden gunstarten gik og fik banen helt klar.
Vi glæder os allerede til næste gang APMM kigger forbi.