Bestyrelsen har ansat Peter Juul Hansen som ny Klubmanager fra 1. januar 2021, hvor han er valgt blandt et meget stærkt ansøgerfelt.

Der vil blive lejlighed til at møde Peter på generalforsamlingen, hvor vi også tager en Coronaramt afsked med Hans Henrik og Heidi.

Vi må desværre ikke afholde en afskedsreception, men kom og sig farvel og tak til dem begge på generalforsamlingen.

Peter har en stærk faglig profil, en vindende personlighed og bærer samtidig på et stort foreningshjerte.

Nedenfor kan du læse Peters introduktion til sig selv. Vi ser frem til et konstruktivt samarbejde fremover.
Bestyrelsen

Lad mig starte med at sige, at jeg glæder mig utrolig meget til at tiltræde stillingen som Klub Manager pr. 1 januar 2021 og møde alle jer medlemmer og blive en del af klubben.

De rene fakta om mig fortæller, at jeg er blevet 46 år og har gennem store dele af min karriere arbejdet som Salgs-og Marketingdirektør i virksomheder som Strålfors/PostNord, Rosendahls og Scan Office.

Jeg har ligeledes været formand for sponsorudvalget på Ledreborg Palace Golf, hvor jeg de seneste10 år har været medlem. I mit professionelle virke har jeg arrangeret talrige store Company Days for kunde og samarbejdspartnere.

Golf har været en stor del af mit liv de seneste 20 år og jeg har en kæmpe passion for spillet i alle dets facetter og er ligeledes yderst produkt interesseret og tester ofte en del udstyr i løbet af et år.

Privat er jeg gift med Lisbeth, som også spiller golf og vi har begge 2 børn i alderen fra 19-24 år fra tidligere, hvoraf kun den ”mindste” på 19 fortsat bor hjemme.

Når vi rejser er golf næsten altid på programmet og vi har oplevet mange dejlige baner i ind-og udland gennem mange år.

Vi har netop bygget sommerhus i Dronningmølle, hvor vi bruger al den tid det overhovedet er muligt.

Jeg glæder mig rigtig meget til sammen med bestyrelse, medarbejdere og medlemmer at fortsætte den gode udvikling i Hornbæk Golfklub og til at lære alle at kende.

På godt gensyn i det nye år.