Et hurtigt kig ud af vinduet og på kalenderen afslører, at vi nærmer os 1. april med hastige skridt og dermed under normale forhold, åbning af vores dejlige 18 hullers bane.
Men vejret udenfor er ikke rigtig samarbejdsvillig i forhold til, at få banen gjort klar til sæsonåbning – enten er det forsat for koldt til at få rigtig vækst i græsset eller også kommer der massive mængder regn der gør spil og kørsel med maskinerne umulig.
Desværre betyder det nu, at det ikke længere er sandsynligt, at banen åbner op 1. april. Der var ikke noget vi hellere ville end at åbne, men af åbenlyse årsager skal banen være klar til, at det bliver en god oplevelse.
Det betyder at vi lige nu kommer til at annullere de bookede tider fra 1. april og frem til minimum 4.april.
Håbet er, at vi kan åbne banen torsdag den 6 april.
Vi vil løbende komme med meldinger omkring banen og det er en god ide, at holde sig orienteret på hjemmesiden under banestatus.
De bedste hilsner
Hornbæk Golfklub